Vores Historie

“Mine forældre var i midten af ‘900 bønder. Den første jord de dyrkede, var lavet som afsats på bjerget. En utrolig anstrengelse, som kun datidens landbrug var, i sådan en besværlig jord. Min mor tog sig af fårene og min far arbejdede i marken, indtil han besluttede at skifte dette arbejde ud med et som var ligesom hårdt: han blev minearbejder. Fra Loro Ciuffenna til Castelnuovo dei Sabbioni mine, 23 kilometer, hver dag, på cykel.”.

Det hård arbejdet

I begyndelse af ‘60’erne slog Leopardos familie sig ned  i en lille egn ved Pratomagno skråning, et sted kaldt Campo Lacconi. Familien købte 4 hektar jord, producerede vin og olivenolie og dyrkede sine marker med hvede og byg. Federigo gik i skole, og uddannede sig som elektriker og elektricitet tekniker og i 1980 beslutter han sig til at forlade jorden til fordel for mursten. Først som arbejdsmand, bagefter som murer, og gravearbejder som gravkofører. Og efter sådan et anstrengende job, lige så snart han er hjemme, fortsætter han sit arbejde i markerne, mens der stadigvæk er lyst. Man kan man ikke stikke af fra sine rødder.

Garantien for traditionen og kærlighed for marken

Dyrkelse af lægeurterne sker netop ved Pratomagnos bjergskråningerne. “Jeg har følt mig tilknyttet til disse marker. Jeg var syv år der jeg for første gang kørte traktoren og kan stadigvæk huske  det første menneske jeg mødte på gaden: der var landets præst”.

Glemmer ikke sit land

Nogle mennesker stikker af fra deres oprindelses land  og den eneste som bliver tilbage af ens fortid er bare et gammelt billede i en album. Men så er der også det menneske, som stikker af fra sin egne rødder for så at komme senere tilbage til den jord, som han havde trådt på da han var barn. Han tager jordkorner i sin hånd og beslutter at her vil han bo og gøre noget som hans forældre aldrig havde gjort før. Det her er historien om Federigo Leopardo, som har renoveret familiens hus og marker, med en drøm: urtete og lægeurter. Og nu er drømmen blevet til virkeligheden.