VALDARNOS BJERGAFSATS

I pliocæn og Pleistocæn Mange millioner år siden, Valdarnoen var en kæmpe sø. I flere årtusinde træk vandet sig og sedimenter har været udsat for atmosfæriske kræfter. En meget langt og tålmodig erosion som har efterladt os det som idag kaldes VALDARNOS bjergafsats. Ved enden af sidste sekel, er en stort del af området mellem de  efterfølgende kommuner Castelfranco-Piandisco`, Loro Ciuffenna og Terranuova Bracciolini, blevet erklæret som lokalt naturbeskyttede område. Det handler om nogle geologiske strukturer særlig interessante og smukke, bestående af ler, sand og grus some kan nå omkring 100 meters højde. At se på VALDARNOS afsats betyder ikke kun beundre et naturlig storslået syn, men også “læse” en natur historisk afhandling: den evige og uafvendelig anstrengelse af naturen i forvandling, i eftersøgningen af det perfekte balance. En proces som er i gang mens vi kigger på den: regnen som løber langs væggene, som indskærer sig ved foden og forårsager en ekstremt langsom men varig erosion. Jorden er blevet assimileret i en slot lavet af sand med en særlig okkergul farve som solen bidrager med at kreere og  differentiere i flere nuancer,  fra daggry til solnedgang.